Tag: plot

I efteråret annoncerede hufs arrangementsudvalg, at der i januar ville blive afholdt et skrivekursus og på trods af, at det ville foregå i København, meldte jeg mig straks til -- dels fordi det var et ret billigt weekendskursus og dels fordi, det altid er hyggeligt, at mødes med andre huffere.

fredagens togtur til København, fik jeg idéer til adskillige afsnit af en webcomic, jeg har strøtænkt over, så inden for den nærmeste fremtid bliver min blog sandsynligvis beriget med sporadiske striber.

Efter ankomsten gik fredagen med indkvartering, en enkelt skriveøvelse og et spil Tegn & Gæt (som mit hold vandt på trods, øhh, jeg mener på grund af mine uovertrufne tegneevner ...). Fundamentet til den grovkornede humor og de nørdede diskussioner om bl.a. film, tegneserier og til tider også bøger, der kom til at kendetegne weekenden, blev lagt, og som den nørd jeg jo er, følte jeg mig straks velkommen.

(fortsættelse af Magiens Magt: Undfangelsen)

Få måneder efter jeg havde fastlagt nogle af romanens hovedingredienser, sad jeg fast. Romanen bød ikke rigtig på noget nyt, og uden noget nyt troede jeg ikke på, at romanen var værd at skrive - og da slet ikke på, at den havde udgivelsespotentiale.

Jeg spekulerede, brainstormede og skrev enkeltscener i håb om at finde et element, der blandet sammen med personerne og miljøet, ville hæve romanen over den grå masse. Den idé dukkede op for over et år siden i min skrivegruppe, da jeg spurgte efter komplikationsmuligheder. Det var som om en åbenbaring havde fundet sted. Med ét faldt den centrale brik i puslespillet på plads, og jeg følte, jeg fra at have været milevidt fra en roman, der fungerede, nu var få skridt fra den. Jeg kunne næsten røre den.

Kategorier: 

For ret præcist to år siden blev kimen lagt til den fantasyroman, jeg nu arbejder på. Men kimen til kimen blev egentlig lagt, da jeg i forsommeren 2005 tog på højskole. Der genopdagede jeg min skrivelyst og skrev en novelle - Askarytterne - som lignede starten på en roman. I Askarytterne overfaldt en slags vikinger den unge hovedpersons landsby, og blandt andet hans forældre blev dræbt. I løbet af det næste halve år grundede jeg over, hvordan novellen kunne blive til første kapitel i en roman. Jeg tænkte meget over hævn, tilgivelse og plotprogression, men jeg blev aldrig tilfreds med de plotresuméer, jeg kom på, eller de personer jeg uddybede hovedpersonen til at være, så til sidst røg idéen i skrivebordsskuffen. Jeg tror en af de vigtige grunde til at det aldrig lykkedes mig at gøre novellen til en roman var, at jeg dengang vidste så godt som ingenting om de teoretiske sider af at forfatte længere tekster. I dag ved jeg meget mere, så måske finder jeg den frem igen en dag, og giver den en chance til.

Kategorier: 

Sider