Tag: sansning

Sidste år skrev jeg rundt til samtlige ungdomsskoler inden for offentlig transport-afstand, for at foreslå dem at oprette skrivekurser med undertegnede som underviser. Det lykkedes at få hen ved ti kurser i katalogerne, flest ugentlige aftenkurser, men også adskillige kurser, der løb over en weekend. Kun ét kursus trak tilstrækkeligt med deltagere til. Et weekendkursus på Skanderborg Ungdomsskole i efteåret 2010. Det forløb over én weekend fra kl. 10-16 begge dage, og de fleste deltagere havde efterfølgende været glade for kurset.

Kategorier: 

Jeg har tidligere været på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, i 2009, hvor jeg lavede performance på et hold ledet af Lars Bukdahl og Christian Dorph og slutteligt rappede foran 120 mennesker -- grænseoverskridende, skulle jeg hilse at sige. Jeg kunne også godt have tænkt mig at have været af sted sidste år, men der endte jeg med at arbejde som viking hele sommeren på Bork. Men i år skulle det så være, og da jeg også havde det meste af et manuskript klar, som jeg jo håber at kunne sende på forlagsturne inden for et par måneder, valgte jeg manuskriptlinjen, som Mette Moestrup og Kristian Bang Foss står for i år. Jeg endte på Foss's hold  sammen med seks andre, og vi er to på om dagen til fem-seks kvarters kritik per person fra Foss og de andre kursister.