Tag: skrive

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

Godt nok har jeg fået skrevet meget i enkeltperioder de sidste to måneder, hvor jeg har boet på Testrup Højskole, men jeg synes ikke, jeg samlet set har fået skrevet nok -- og da slet ikke nok på romanen. Derfor udfordrer jeg hermed mig selv til én måneds skrivefokus. Én måned, hvor jeg hver evigt eneste dag skriver mindst 1000 ord, og hvor ord ikke skrevet på romanen kun tæller halvt -- altså 1000 romanord eller 2000 ord på andre fiktionsprojekter om dagen.

Kategorier: 

De sidste tre uger har vi på Testrup Højskoles skrivelinje arbejdet os frem mod en fælles, litterær encyklopædi. Vi lagde mandag den 25. februar ud med at trække ti bogstaver hver og det var så meningen, at de skulle være begyndelsesbogstaverne i de ti encyklopædiopslag vi hver skulle skrive. Det var nemt at finde på mange mere og mindre underlige titler men straks sværere at skrive om dem og den første uge gik en del af tiden med at stirre tomt ind i skærmen på de ord, der var vokset ud af begyndelsesbogstaverne. Jeg kom først rigtigt i gang i projektets anden uge, hvor der endelig gik hul på min encyklopædibyld.