Tag: skriveøvelse

Onsdag den 12. maj var jeg ude på Løgumkloster Højskole for at undervise på ugekurset Skriveværksted. Det var et prototypekursus, der var planlagt i sidste øjeblik, og det var nok grunden til, at jeg, og ikke en romandebuteret forfatter, fik chancen. Jeg håber dog at det kan være med til at åbne nogle døre -- i første omgang lod det i hvert fald til at én har åbnet sig: Jeg har gode chancer for at kunne undervise igen, når det næste Skriveværksted bliver afholdt til januar.

Selvom jeg i et stykke tid efterhånden har talt om, at jeg de kommende år gerne vil supplere min forfatterindtægt med skriveundervisning, så er det første gang jeg for alvor har undervist i at skrive. Derfor var det for mig både en test af om det var noget, jeg kunne finde ud af, og om det var noget, jeg brød mig om.

Jeg tog afsted allerede tirsdag da der er langt til Løgumkloster Højskole fra Århus, og jeg skulle tidligt i gang med at undervise om onsdagen. På Rødekro station hilste kursuslederen Jan Ryom mig velkommen og tog ved samme lejlighed afsted med planer om først at komme tilbage torsdag. Jeg var på egen hånd.

Kategorier: 

For godt to måneder siden begyndte vi på årets største projekt på Forfatterskolen for Børnelitteratur: en billedbog. De bedste projekter vi har haft på forfatterskolen, har efter min mening været dem, hvor vores skriverier blev vurderet undervejs, og i forbindelse med billedbogen blev vi vurderet i hele tre omgange: først blev synopsen kritiseret, dernæst første gennemskrivning og til sidst den endelige version, som jeg dog ikke føler er særlig endelig i mit tilfælde. Derudover blev vi i forløbet sat grundigt ind i, hvad en billedbog egentlig er, og vi nåede i grupper at skrive to billedbogssynopser som skriveøvelser.

Kategorier: 

På Testrup Højskole, blev vi i tirsdags stillet til opgave at skrive om en genstand, vi ikke vidste hvad var til. En række underlige dingenoter blev sendt rundt, og jeg valgte ret vilkårligt den genstand, der bliver beskrevet i teksten. Jeg har nok brugt 1-2 timer på at skrive den.

Det virker passende, at den står der – at trenken som en naturlig forlængelse af min far, står der og mere end noget af det præsten eller nogen anden kan sige fortæller, hvem han var. Kisten er naturligvis lukket, så trenken er det eneste, de få fremmødte kan se foruden det blankbejsede egetræ, de spredte blomster og den rynkede egnspræst.

Far ville have ønsket det sådan.

Hvis ikke man kendte min far, er det egentlig en uanseelig lille genstand; en cylinder i skinnende hvid plast – åben forneden og lukket i toppen – hvor en fjederomspundet stang tvinger en rillet metalplade ned i bunden af cylinderen, når man trykker det sorte håndtag for enden af stangen i bund. Der er fjernet så meget af cylinderens sider, som det øjensynligt kunne lade sig gøre uden at svække konstruktionen, så man kan se, når pladen farer mod sit mål.

Kategorier: 

Tekst skrevet på Testrup Højskole i formiddags, hvor vi efter at have fået læst uddrag af Peer Hultbergs roman Requiem op, skulle skrive en tekst i samme stream-of-consciousness-agtige stil. Den er skrevet på 30-45 minutter.

(Desuden redigeret i slutningen af februar til Forfatterskoleansøgningen og encyklopædiprojektet. Det er den redigerede version, der nu er at finde her.)

Kategorier: 

I efteråret annoncerede hufs arrangementsudvalg, at der i januar ville blive afholdt et skrivekursus og på trods af, at det ville foregå i København, meldte jeg mig straks til -- dels fordi det var et ret billigt weekendskursus og dels fordi, det altid er hyggeligt, at mødes med andre huffere.

fredagens togtur til København, fik jeg idéer til adskillige afsnit af en webcomic, jeg har strøtænkt over, så inden for den nærmeste fremtid bliver min blog sandsynligvis beriget med sporadiske striber.

Efter ankomsten gik fredagen med indkvartering, en enkelt skriveøvelse og et spil Tegn & Gæt (som mit hold vandt på trods, øhh, jeg mener på grund af mine uovertrufne tegneevner ...). Fundamentet til den grovkornede humor og de nørdede diskussioner om bl.a. film, tegneserier og til tider også bøger, der kom til at kendetegne weekenden, blev lagt, og som den nørd jeg jo er, følte jeg mig straks velkommen.