Tag: Skriveunderviserne

Onsdag den 12. maj var jeg ude på Løgumkloster Højskole for at undervise på ugekurset Skriveværksted. Det var et prototypekursus, der var planlagt i sidste øjeblik, og det var nok grunden til, at jeg, og ikke en romandebuteret forfatter, fik chancen. Jeg håber dog at det kan være med til at åbne nogle døre -- i første omgang lod det i hvert fald til at én har åbnet sig: Jeg har gode chancer for at kunne undervise igen, når det næste Skriveværksted bliver afholdt til januar.

Selvom jeg i et stykke tid efterhånden har talt om, at jeg de kommende år gerne vil supplere min forfatterindtægt med skriveundervisning, så er det første gang jeg for alvor har undervist i at skrive. Derfor var det for mig både en test af om det var noget, jeg kunne finde ud af, og om det var noget, jeg brød mig om.

Jeg tog afsted allerede tirsdag da der er langt til Løgumkloster Højskole fra Århus, og jeg skulle tidligt i gang med at undervise om onsdagen. På Rødekro station hilste kursuslederen Jan Ryom mig velkommen og tog ved samme lejlighed afsted med planer om først at komme tilbage torsdag. Jeg var på egen hånd.

Kategorier: 

For efterhånden mange måneder siden besluttede en flok huffere sig for at oprette en underafdeling af HUF, der vil tage sig af skriveundervisning. Jeg var en af dem der hoppede på vognen, og efterhånden er konceptet begyndt at tage form.

Vi har fået os en foreløbig hjemmeside, og vi arbejder nu mest på at udbrede kendskabet til os og udvikle undervisningsmaterialer. Efter sommerferien finder vores første gang undervisning sted, og den arbejder nogen af os desuden frem imod.

Vi har mest fokuseret på at finde undervisningsmuligheder på skoler, biblioteker og andre steder, hvor det er undervisning af børn, det kommer til at handle om, men vi vil også gerne undervise voksne amatørforfattere, så hvis du kender til et sted, næsten hvilket som helst sted, hvor de kunne bruge os, så skriv endelig.

Kategorier: