Tag: storhedsvanvid

På Testrup Højskole gik vi i gang med et nyt skriveforløb i onsdags. Overskriften er Paranoia og nervøsitet. Opgaven lyder på at opbygge en karakter igennem breve, dagbøger og lignende, der på den ene eller anden måde er noget neurotisk, og det er Mads Eslund, der står for forløbet.

Nervøsitet, paranoia og kummer er de primære nøgleord, vi skal skrive ud fra. Vores personer kan eksempelvis være nogen, der ser tegn og konspirationer alle vegne, og de oplever højst sandsynligt både fysisk og psykisk armod og en konstant åndelig overspændthed. De har svært ved at være sig selv. Andre nøgleord er samvittighed(skvaler), storhedsvanvid, skizofreni, hypokondri, tvivl, narcissisme, skam, jalousi, sorg, drømme, angst, religiøs fanatisme, rus og kedsomhed.