Tag: tema

I år tog jeg med på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, hvis tema denne gang var Performance. Jeg er en oplæsningsglad forfatter, så jeg valgte mig naturligvis ind på kursets titellinje, og i en uge stod den på undervisning i performance og al dens gerning ved Christian Dorph og Lars Bukdahl.

Kurset var som den slags er med værkstedsundervisning hver formiddag, foredrag hver eftermiddag og koncerter og andet sjov om aftenen. Undervisningen var for mit vedkommende formidabel, foredragene spændende og/eller lærerige og koncerterne mindeværdige og til tider også gode.

Efter at have skrevet indtil flere versioner af billedbogen Da dyrene fik stemmer , havde jeg i flere omgange måttet sande, at jeg havde svært ved at koge mit "hvad nu hvis ..." ned til tre normalsider. Så kom jeg for to uger siden i tanke om mit strandede forsøg på at skrive en roman til Gyldendals børnespændingsseriekonkurrence og tænkte "hvad nu hvis pigen og hendes hund var hovedpersonerne i den første roman i en spændingsserie?" Det spørgsmål viste sig at åbne op for så meget inspiration, at jeg på nuværende tidspunkt har idéer til hovedkonflikten i syv korte romaner og synopser til de to første.

Samtidig med at vi på det forløb jeg var på beskæftigede os med paranoide karakterer skrev de på et andet forløb absurde tekster. Selvom jeg kun var til præsentationsundervisningen, synes jeg, der var nok kød på til at skrive et blogindlæg om det. Personligt havde jeg ikke rigtig nogen erfaring med det absurde og havde ikke overvejet alternativet til den meningsdrevne fiktion særlig dybt, så på en måde var introduktionen til genren en mindre åbenbaring for mig.

Kategorier: 

(fortsættelse af Magiens Magt: Undfangelsen)

Få måneder efter jeg havde fastlagt nogle af romanens hovedingredienser, sad jeg fast. Romanen bød ikke rigtig på noget nyt, og uden noget nyt troede jeg ikke på, at romanen var værd at skrive - og da slet ikke på, at den havde udgivelsespotentiale.

Jeg spekulerede, brainstormede og skrev enkeltscener i håb om at finde et element, der blandet sammen med personerne og miljøet, ville hæve romanen over den grå masse. Den idé dukkede op for over et år siden i min skrivegruppe, da jeg spurgte efter komplikationsmuligheder. Det var som om en åbenbaring havde fundet sted. Med ét faldt den centrale brik i puslespillet på plads, og jeg følte, jeg fra at have været milevidt fra en roman, der fungerede, nu var få skridt fra den. Jeg kunne næsten røre den.

Kategorier: