Tag: Testrup Højskole

Jeg har tidligere været på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, i 2009, hvor jeg lavede performance på et hold ledet af Lars Bukdahl og Christian Dorph og slutteligt rappede foran 120 mennesker -- grænseoverskridende, skulle jeg hilse at sige. Jeg kunne også godt have tænkt mig at have været af sted sidste år, men der endte jeg med at arbejde som viking hele sommeren på Bork. Men i år skulle det så være, og da jeg også havde det meste af et manuskript klar, som jeg jo håber at kunne sende på forlagsturne inden for et par måneder, valgte jeg manuskriptlinjen, som Mette Moestrup og Kristian Bang Foss står for i år. Jeg endte på Foss's hold  sammen med seks andre, og vi er to på om dagen til fem-seks kvarters kritik per person fra Foss og de andre kursister.

I år tog jeg med på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, hvis tema denne gang var Performance. Jeg er en oplæsningsglad forfatter, så jeg valgte mig naturligvis ind på kursets titellinje, og i en uge stod den på undervisning i performance og al dens gerning ved Christian Dorph og Lars Bukdahl.

Kurset var som den slags er med værkstedsundervisning hver formiddag, foredrag hver eftermiddag og koncerter og andet sjov om aftenen. Undervisningen var for mit vedkommende formidabel, foredragene spændende og/eller lærerige og koncerterne mindeværdige og til tider også gode.

Pathos' forside Inden vi på Testrup Højskole tog til Berlin i uge 20/21, havde vi på skrivelinjen tre forløb med den fælles overskrift "B16", der refererer til antallet af sider man får ud af at folde et A3-ark om til en bog i A6-størrelse (oprindeligt forlaget Basilisks idé). Foruden et lyrik- og et readymadeforløb med henholdvis Christian Dorph og Kristina Nya Glaffey i underviserrollen afholdt Mads Eslund et punktprosaforløb, som jeg valgte mig på. (indlæg om punktprosa følger snarest -- så snart jeg genfinder min moleskine)

Kategorier: 

Samtidig med at vi på det forløb jeg var på beskæftigede os med paranoide karakterer skrev de på et andet forløb absurde tekster. Selvom jeg kun var til præsentationsundervisningen, synes jeg, der var nok kød på til at skrive et blogindlæg om det. Personligt havde jeg ikke rigtig nogen erfaring med det absurde og havde ikke overvejet alternativet til den meningsdrevne fiktion særlig dybt, så på en måde var introduktionen til genren en mindre åbenbaring for mig.

Kategorier: 

I enhver tekst er der som udgangspunkt en realistisk forventning, og derfor vurderes teksten efter hvordan den adskiller sig fra virkeligheden. Hvordan en læser forholder sig til teksten afhænger af hvilken litterær verden teksten befinder sig i eller hvilken verden læseren antager teksten befinder sig i.

Kategorier: 

På Testrup Højskole gik vi i gang med et nyt skriveforløb i onsdags. Overskriften er Paranoia og nervøsitet. Opgaven lyder på at opbygge en karakter igennem breve, dagbøger og lignende, der på den ene eller anden måde er noget neurotisk, og det er Mads Eslund, der står for forløbet.

Nervøsitet, paranoia og kummer er de primære nøgleord, vi skal skrive ud fra. Vores personer kan eksempelvis være nogen, der ser tegn og konspirationer alle vegne, og de oplever højst sandsynligt både fysisk og psykisk armod og en konstant åndelig overspændthed. De har svært ved at være sig selv. Andre nøgleord er samvittighed(skvaler), storhedsvanvid, skizofreni, hypokondri, tvivl, narcissisme, skam, jalousi, sorg, drømme, angst, religiøs fanatisme, rus og kedsomhed.

Godt nok har jeg fået skrevet meget i enkeltperioder de sidste to måneder, hvor jeg har boet på Testrup Højskole, men jeg synes ikke, jeg samlet set har fået skrevet nok -- og da slet ikke nok på romanen. Derfor udfordrer jeg hermed mig selv til én måneds skrivefokus. Én måned, hvor jeg hver evigt eneste dag skriver mindst 1000 ord, og hvor ord ikke skrevet på romanen kun tæller halvt -- altså 1000 romanord eller 2000 ord på andre fiktionsprojekter om dagen.

Kategorier: 

Testrup Højskole dækket med sneDer er ikke gået andet end fem dage, siden jeg forlod højskolen for at tage på påskeferie, og der er ikke gået andet end syv uger, siden jeg begyndte på Testrup Højskole. Alligevel er det underligt at vende tilbage. Da jeg forlod højskolen, og hverdagen for en stund var som den havde været før, føltes højskolen mest af alt som en drøm. Det virker surrealistisk at vende tilbage. Som at komme til en anden verden. Det har sneet og verden er malet hvid. Udendørslygternes gullige pærer farver sneen omkring sig, så skolen kommer til at minde om et gammelt postkort, der i et menneskeliv har ligget gemt væk på et loft. Her er så stille, som der kun kan være langt fra byen, og der er ingen fodspor i sneen udover mine egne.

Kategorier: 
Tags: 

De sidste tre uger har vi på Testrup Højskoles skrivelinje arbejdet os frem mod en fælles, litterær encyklopædi. Vi lagde mandag den 25. februar ud med at trække ti bogstaver hver og det var så meningen, at de skulle være begyndelsesbogstaverne i de ti encyklopædiopslag vi hver skulle skrive. Det var nemt at finde på mange mere og mindre underlige titler men straks sværere at skrive om dem og den første uge gik en del af tiden med at stirre tomt ind i skærmen på de ord, der var vokset ud af begyndelsesbogstaverne. Jeg kom først rigtigt i gang i projektets anden uge, hvor der endelig gik hul på min encyklopædibyld.

Per brev havde vi alle fået besked på at ankomme mellem 15 og 17 for at blive indkvarteret. Jeg ankom ved tretiden og blev indkvarteret i huset ved navn Mindebo af Mads Eslund, som jeg fra på mandag vil blive undervist af. Da jeg var tilbage i spisesalen, var der stadig kun en håndfuld elever. Jeg satte mig sammen med et par piger fra henholdvis skrive- og teaterlinjen (og nogle forældre), hvor jeg i en halv times tid sad og følte mig akavet, da de kendte hinanden i forvejen. Flere elever dukkede efterhånden op, og ved firetiden strømmede de ind.

Kategorier: 

Sider