Tag: trenken

De sidste tre uger har vi på Testrup Højskoles skrivelinje arbejdet os frem mod en fælles, litterær encyklopædi. Vi lagde mandag den 25. februar ud med at trække ti bogstaver hver og det var så meningen, at de skulle være begyndelsesbogstaverne i de ti encyklopædiopslag vi hver skulle skrive. Det var nemt at finde på mange mere og mindre underlige titler men straks sværere at skrive om dem og den første uge gik en del af tiden med at stirre tomt ind i skærmen på de ord, der var vokset ud af begyndelsesbogstaverne. Jeg kom først rigtigt i gang i projektets anden uge, hvor der endelig gik hul på min encyklopædibyld.

Nu er det ved at være to uger siden, jeg sendte min ansøgning til Forfatterskolen. Fordi jeg er mig, nåede jeg først at blive færdig i sidste øjeblik. Jeg var nogenlunde tilfreds med tekstudvalget, jeg medsendte, men hvis ansøgningsfristen først var nu, ville jeg nok også have brugt nogle af de tekster, jeg fik skrevet i løbet af encyklopædi-forløbet (mere om det forløb i et andet blogindlæg).

Jeg sendte teksterne Som at bese sig eget skaberværk (Faldets oprindelige titel), Besøget (novelle), Åh så dyb og Trenken med.

I den motiverede ansøgning lagde jeg dramatisk ud:

Kategorier: 

På Testrup Højskole, blev vi i tirsdags stillet til opgave at skrive om en genstand, vi ikke vidste hvad var til. En række underlige dingenoter blev sendt rundt, og jeg valgte ret vilkårligt den genstand, der bliver beskrevet i teksten. Jeg har nok brugt 1-2 timer på at skrive den.

Det virker passende, at den står der – at trenken som en naturlig forlængelse af min far, står der og mere end noget af det præsten eller nogen anden kan sige fortæller, hvem han var. Kisten er naturligvis lukket, så trenken er det eneste, de få fremmødte kan se foruden det blankbejsede egetræ, de spredte blomster og den rynkede egnspræst.

Far ville have ønsket det sådan.

Hvis ikke man kendte min far, er det egentlig en uanseelig lille genstand; en cylinder i skinnende hvid plast – åben forneden og lukket i toppen – hvor en fjederomspundet stang tvinger en rillet metalplade ned i bunden af cylinderen, når man trykker det sorte håndtag for enden af stangen i bund. Der er fjernet så meget af cylinderens sider, som det øjensynligt kunne lade sig gøre uden at svække konstruktionen, så man kan se, når pladen farer mod sit mål.

Kategorier: