Tag: tv

Gyldendal har øjnet muligheden for at udvide de sidste års spændings-/krimibølge til de små poder. De udskrev for få dage siden en skrivekonkurrence under overskriften: Skriv en spændingsserie for børn 8-12 år

Kategorier: 

(fortsættelse af Go' Morgen Danmark Ringede!)

Jeg kørte med toget fra Silkeborg station sent på eftermiddagen og ankom midt på aftenen i København. Jeg så op på de mørklagte studier på Hovedbanegården og tænkte længselsfuldt på hvordan det ville være, når det hele var overstået. Allerede før jeg var steget på toget, havde jeg haft det som om jeg skulle til eksamen, og selvom jeg havde brugt hele turen på at forberede mig på de spørgsmål, jeg forventede ville blive stillet, hjalp det ikke særlig meget. TV2 havde bestilt værelse til mig på Ascot hotel, hvor jeg sov af helvede til, indtil jeg stod op kl. 6:00 for at tage ind til Go' Morgen Danmarks studie. Jeg ankom 7:25, selvom jeg egentlig først skulle være der 7:45, men hende jeg havde talt med fra programmet havde sagt, at jeg gerne måtte komme 7:30, hvis jeg var meget nervøs, for ligesom at nå at falde ned på jorden, inden jeg skulle på.

Kategorier: 

I eftermiddags ringede de fra TV2 for at høre, om jeg ville være interesseret i at deltage i Go' Morgen Danmark på mandag 8:15 sammen med 2. og 3. pladsen fra Politikens novellekonkurrence. Jeg er vildt nervøs ved tanken om at skulle interviewes foran 200.000 mennesker, men da medieopmærksomhed er en vordende forfatters bedste ven, tøvede jeg ikke med at takke ja. Det viste sig, at det nærmest var hyggeligt at blive interviewet af Nana Vogelbein til portrættet i Politiken, så måske er det heller ikke så slemt at blive interviewet i tv -- og det er jo også kun otte minutter der er tale om. Det er i hvert fald de argumenter jeg bruger til at forsøge at overtale min underbevidsthed til at droppe nervøsiteten. Indtil videre har det dog ikke hjulpet ...

Kategorier: