Tag: udyr

I weekenden var jeg for anden gang på BogForum. Mit forlag, Jensen & Dalgaard, havde sendt mig en invitation med indgangsbillet, og det fik min kæreste og jeg overbevist om at vi burde tage afsted. Første gang jeg var på BogForum var i 2015 da foreningen Håbefulde Unge Forfattere fyldte 10 år; i den anledning havde vi crowdfundet betalingen for en stand, og den hjalp jeg med at passe.

Denne gang var det noget helt andet, for på en af udstillingshylderne på Jensen & Dalgaard stand stod min helt egen debutroman “Udyr”! Godt nok har jeg ikke været med som forfatter til noget egentligt arrangement på BogForum, men at min bog var med, det var i sig selv megastort. Og det er også endnu et i rækken af flueben jeg har krydset af på det sidste:

I 2017 ☑ skrev jeg kontrakt med et forlag og i 2018:

☑ Oprettede jeg en forfatterside på Facebook, og ændrede min Instagramprofil til en forfatterprofil

☑ Genoplivede jeg min hjemmeside, som ellers havde fået lov at forfalde i en årrække (den proces er stadig i gang …)

Romandebuterede jeg med Udyr!

☑ Fik jeg en mail fra en begejstret læser

Kategorier: 

Jeg har både gruet for og glædet mig til for første gang jeg skulle ud at fortælle om Udyr. Jeg har efterhånden en del erfaring med at undervise, men jeg har aldrig holdt oplæg om mit eget forfatterskab og mine egne skriverier, og det virker temmelig skræmmende – ikke så meget fordi jeg har problemer med at tale til både få og mange mennesker, men mere fordi jeg tænker: Har jeg noget at sige der er interessant nok?

Jeg føler mig stadig uerfaren, og føler stadig at jeg har temmelig meget mere at lære før jeg for alvor har indsigter det er værd at lytte til. Samtidig ved jeg jo godt at det ikke helt passer: Hvis nogen tager til et forfatterforedrag med mig, så er de jo netop kommet for at høre om mine oplevelser og mine tanker om rejsen og om værket. Efter mit første forfatterforedrag på Ry Bibliotek, er jeg en smule mere tryg ved tanken om flere forfatterforedrag, men dog føler jeg ikke jeg endnu har fundet den helt rigtige opskrift på hvordan sådan et skal udformes.

Kategorier: 
Kassen med Udyr-bøger med vores kat Fluffe i baggrunden

Efter en flerårig, forgæves forlagsturné virkede det mere og mere umuligt at finde nogen der ville udgive Da dyrene fik stemmer. Men lettere umotiveret ledte jeg alligevel i sommeren 2016 efter nye forlag jeg tænkte kunne matche romanen. Jeg faldt over Jensen & Dalgaard der beskrev sig selv som et forlag der kun udgav det de brændte for, og som i forvejen havde udgivet meget børnelitteratur, bl.a. flere bøger af min medelev på Forfatterskolen for børnelitteratur, Mette Vedsø. Jeg sendte dem et prøvekapitel og en måneds tid senere bad de om resten af romanen. Og så ventede jeg ellers. Jeg nåede næsten at glemme forlaget da jeg i april 2017, otte måneder senere, fik respons på den samlede roman:

Vi har frygteligt dårlig samvittighed, fordi der er gået så lang tid, uden du har hørt tilbage fra os. Hvis det stadig er relevant for dig, vil vi gerne tale med dig om en udgivelse af DA DYRENE FIK STEMMER, som vi nu begge har fået læst.

Jeg turde næsten ikke tro det.